Oksekødssalat med stjernefrugt / Gôì bò bóp khê

Lækker som en let frokostret om sommeren, næsten uden fedt, men stadig mættende. Den saftigt-sprøde syrlige stjernefrugt passer godt sammen med det grillede kød.  Til to personer som frokostret eller som hovedret til 4 med en suppe og ris.

300 g oksekøds bøf – filet eller tyksteg

1 stjernefrugt

1 løg

2 gulerødder

1 håndfuld sød basilikum

dressing:

nuoc cham dippingsauce se opskrift under “saucer”

Start med at lave dressingen.

Rens grøntsagerne.

Skær løget i 2 mm. både, stjernefrugten i tynde skiver og gulerødderne i tændstikker.

Bøffen steges 2 minutter på hver side, gerne på grillpande. Den skal stadig være rød. Lad den hvile 10 min.

Kødet skæres i meget tynde skiver og blandes med grøntsagerne, dressingen og 2/3 af basilikummen.

Drysses med resten af basilikummen ved servering.