Blækspruttesalat med mynte / Gôi mûc

Blæksprutten kan udskiftes med rejer eller muslinger. Server f.eks. med nudelsalat med grillede kyllingespyd eller ris og en wokret.

500 g. blæksprutte

2 løg

1 håndfuld mynteblade

1 dl uristede peanuts

lidt salt

dressing:

1 spsk revet ingefær

2 fed revet hvidløg

saften fra 2 lime

3 spsk sukker

peber

1 spsk fiskesauce

Drys blæksprutten med lidt salt og damp den i 5 min. Skær den i skiver.

Rist peanuts på en tør pande ved svag varme, til de er lysebrune og hak dem groft.

Bland ingredienser til dressingen

til sukkeret er opløst og hæld den over blæksprutten.

Tilsæt løg i tynde skiver, mynten og grofthakkede peanuts og anret.

Drys med hakkede peanuts og mynte.

Denne salat kan også laves varm: Skær den rå blæksprutte i skiver, drys med lidt salt. Lynsteg den i 3 min. og tilsæt revet ingefær og hvidløg. Fjern panden fra varmen. Tilsæt sukker, løg i tynde skiver, peanuts og mynte. Drys med lidt mynte og peanuts og server.